Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Sublim kunstoplevelse: Porten til Vestegnen og syv 'Fyrtårne'
Om eftermiddagen fra kl. 16 er det især Outlandish, Sunny Cagara og Isas Stepz, der skal få folk ud på gaden. Men kunstoplevelsen når nye højder, når publikum på pladsen møder en kæmpestor isskulptur formet som 'Porten til Vestegnen' og syv 'Fyrtårne' udsmykket med hver sin farve fra Kulturugens logo og bygget af unge mennesker fra Teknisk Skole på Vestegnen.
Når aftenmørket sænker sig præsenteres et magisk lysshow fra toppene på de fire-meter høje tårne, hvor isskulpturen agerer prisme og bryder lysstrålerne i en symbolsk leg omkring logo'et, der symboliserer syv kommuner og mere end 140 foreninger og kulturinstitutioner på Vestegnen, der for første gang skaber en stor kulturel begivenhed sammen.
Distortion præsenterer 'Wild Wild Vest Fest'
Fra kl. 19 omdanner gadefestkonceptet Distortion Roskildevej til en levende og stemningsfyldt DJ- og musikfest. Under sloganet "Wild Wild Vest Fest" hyldes Vestegnen, den moderne festkultur og fest som kunst med navne som DJ ER DU DUM ELLER HVAD, ELOQ, Dj Emil Lange, Youngblood Sound + Nøgle.
Hvornår: Lørdag d. 7. september 2013 kl. 16-24
Hvor: Roskildevej 244 ved Damhuskroen, Rødovre
Mere end 350 aktiviteter i Vestegnens Kulturuge
Vestegnens Kulturuge finder sted den 7.-15. september. Der er mere end 350 aktiviteter på programmet, bl.a. Kultur på hjul, Vestegnens Fortællerkreds, Iphone festival og VESTIVAL. Læs mere på www.vestegnenskulturuge.dk
For yderligere oplysninger, kontakt: Signe Ejerskov, projektleder, sie@vallensbaek.dk, 5154 6094.
Vestegnens Kulturinvesteringsråd står bag Vestegnens Kulturuge. Vestegnens Kulturinvesteringsråd er syv borgmestre fra Albertslund, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. Rådet har til formål at investere kulturen i en profilering og udvikling af Vestegnen via et fokuseret og sammenhængende kultursamarbejde, så egnen gøres mere attraktivt for både lokale og udefrakommende og skaber vækst, liv og turisme.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.