Når Danmarksindsamlingen i aften kulminerer med et stort tv-show, afgøres det samtidig, hvilke politikere, der er mest populære lige nu.
I lighed med tidligere år har en lang række af Christiansborgs lovgivere nemlig sat sig selv på auktion i den gode sags tjeneste. Vinder man buddet følger der typisk en rundvisning, frokost eller middag med sammen med.
Men der er stor forskel på, hvor eftertragtede de enkelte politikere er. For nogle af dem skal man blot have et par hundrede kroner op af lommen, mens de dyreste står i mange tusinde kroner.
Auktionerne slutter først i aften, men i skrivende stund er de fem mest populære:
- Pia Kjærsgaard: 12.500
- Mette Abildgaaard: 9400
- Søren Pape Poulsen: 5200
- Pia Olsen Dyhr: 4.800
- Lea Wermelin: 4.400
De billigste politikere er i skrivende stund:
- Christina Thorholm: 600
- Anne Rasmussen: 500
- Christian Juhl: 550
- Jeppe Bruus: 500
- Lennart Damsbo-Andersen: 450
Du kan finde de politikere, der er til salg – og byde på dem – lige her