Statsløsekommissionen har i alt indkaldt 43 vidner, der skal afgive forklaring. Vidnerne har kendt datoerne for deres møde for kommissionen siden efteråret 2012.
Venstres formand og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen er den eneste, der ikke har kunnet møde på det berammede tidspunkt.
Blandt vidnerne er:
* Venstres formand og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen.
* Natos generalsekretær og tidligere statsminister for Venstre, Anders Fogh Rasmussen.
* Tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).
* Tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj (V).
* Tidligere integrationsminister Bertel Haarder (V).
* Tidligere justitsminister Frank Jensen (S).
* Departementschef i Statsministeriet Christian Kettel Thomsen.
* Administrerende direktør i Dansk Industri, tidligere departementschef i Statsministeriet Karsten Dybvad.
* Tidligere departementschef i Integrationsministeriet Claes Nilas.
* Tidligere departementschef i Justitsministeriet Michael Lunn.
* Seks nuværende eller tidligere kontorchefer fra Indfødsretskontoret
* Tre nuværende eller tidligere souschefer fra Indfødsretskontoret
* 18 nuværende eller tidlige fuldmægtige fra Indfødsretskontoret.
/ritzau/