De dele af landet, der har været hårdest ramt af den økonomiske krise - Fyn, Sydsjælland, Vestsjælland og Bornholm - får kun en lille del af de omkring 22.000 nye job, der vil opstå i Danmark i de kommende år, skriver Politiken.
Langt de fleste nye arbejdspladser klæber til København, Aarhus og det østlige Sjælland og dermed til de dele af landet, der i forvejen er kommet bedst gennem fem hårde kriseår.
Det fremgår af en ny landsdækkende analyse af beskæftigelsesudviklingen, udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der for første gang fremskriver jobudviklingen i Danmark. For at gøre analysen så solid og sikker som muligt er jobudviklingen 'kun' fremskrevet til og med 2015, skriver Politiken. Men konklusionen er klar: I de mest udsatte landsdele har krisen ramt beskæftigelsen så hårdt, at man skal helt tilbage til 1990'erne for at finde et lavere beskæftigelsesniveau.
- Regeringen bør være bekymret over udviklingen. Opgaven er jo enorm i de områder, hvor der ikke kommer ret mange nye jobs de næste år, og hvor der ofte også er flest unge, der ikke får en uddannelse, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Politiken.
Samlet er den danske beskæftigelse faldet med godt 175.000 personer fra 2008 til 2012 - i en nedtur, der har kostet hvert tiende job i Vestsjælland, Sydsjælland og på Fyn.
De kommende år fra 2012 til 2015 vil beskæftigelsen være uændret eller ligefrem stigende i alle landsdele på nær Bornholm, der fortsat mister arbejdspladser. Men udviklingen er skæv og ulige, viser den nye undersøgelse. Den største beskæftigelsesfremgang får Aarhus og det øvrige Østjylland, hvor 6.900 flere borgere kommer i job frem mod 2015, mens København kan glæde sig over 5.600 nye jobs i perioden. I den anden ende af skalaen må Syd- og Sønderjylland nøjes med beskedne 500 nye arbejdspladser, mens jobfesten begrænser sig til 800 nye arbejdspladser på Fyn og Syd- og Vestsjælland.
Ifølge arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv kan danskerne lige så godt vænne sig til billedet af en skæv erhvervsudvikling, hvor virksomhederne og jobbene klumper sammen i storbyerne.
- Virksomhederne placerer sig der, hvor de har bedst adgang til den arbejdskraft, de har brug for, og der er vi nødt til at droppe forestillingen om, at konkurrencen foregår mellem danske kommuner og sogne; vi befinder os i en international konkurrence, der handler om at tiltrække og fastholde virksomheder, og i det perspektiv er der en bevægelse både nationalt og internationalt, hvor virksomhederne samler sig i de store vækstcentre, siger underdirektør Niels Milling til Politiken.