Den amerikanske stat Georgia er et populært sted at indspille for mange af de store filmstudier. Marvel har blandt andet filmet de kommende storfilm "Captain America: Civil War" og "Guardians of the Galaxy 2" i sydstaten for nylig.
Men nu truer filmmastodonterne og en række underholdningskanaler med at boykotte staten, med henvisning til at en ny religiøs lov kan blive vedtaget.
Lovforslaget, som endnu mangler at blive underskrevet af Georgias Guvernør, Nathan Deal, bliver nemlig anset som diskriminerende mod homoseksuelle. Det skriver Variety.
Hvis loven træder i kraft, kan præster undlade at vie personer af samme køn, og trosbaserede organisationer kan nægte at ansætte ansøgere, hvis deres levevis strider imod organisationens religiøse tro.
I en pressemeddelelse truer Disney og Marvel derfor staten med, at de fremover vil søge andre græsgange, hvis loven træder i kraft.
- Disney og Marvel er inkluderende firmaer, og selv om vi har haft store forventninger til at filme i Georgia, vil vi planlægge at tage vores forretning et andet sted hen, hvis lovgivning, der tillader diskrimination, bliver skrevet ind i statens lov, siger en talsmand for Disney ifølge Variety.
Og en række andre underholdningsfirmaer følger trop. AMC Networks, der står bag den populære zombie-serie "Walking Dead", truer også med at filme i en anden stat, hvis guvernøren underskriver den nye lov.
- Som firma finder AMC Networks enhver form for diskrimination forkastelig. Vi bifalder guvernør Deals lederskab, som har afvist en tidligere version af denne splittende lovgivning, og opfordrer ham til også at afvise den nuværende version, skriver firmaet i en erklæring.
/ritzau/FOKUS
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.