Discovery udskyder landing
På grund af dårligt vejr over Florida har NASA været nødt til at udsætte landingen af rumfærgen Discovery ved Kennedy Space Center.

Astronauterne ombord på rumfærgen Discovery må vente endnu et par timer med at få deres heltemodtagelse. Discovery skulle have landet klokken 22 fredag aften på Kennedy Space Center, men på grund af dårligt vejr er landingen udsat til omkring midnat og flyttet til Edwards Air Force Base i Californien, oplyser NASA fredag aften.