En årsløn på 3,5 milliarder kroner.
Det fik topchefen i Apple, Steve Jobs, sidste år, og det gør ham til USAs bedst betalte administrerende direktør.
Godt nok lyder Jobs officielle årsløn på 1 dollar (5,50 kroner), men blandt andet aktieoptioner skaffede ham alligevel en indtægt i 2006 på 3,5 milliarder kroner.
Forbes Magazine har skaffet sig et overblik over, hvad de 500 bedst betalte administrerende direktører i amerikanske firmaer får i løn. Og der er ikke lige frem tale om peanuts.
De 500 direktørerne fik i gennemsnit et lønhop på 38 procent svarende til 83,2 millioner kroner sidste år.
I toppen - efter Steve Jobs - ligger blandt andre Ray Irani, der er øverste chef for Occidental Petroleum. Han trak sidste år 1,7 milliarder kroner hjem i årsindtægt. På tredjepladsen ligger Barry Diller, der står i spidsen for IAC/Interactice Corp. Han fik 1,6 milliarder kroner for ulejligheden sidste år.
Se hele listen over de 500 bedst betalte topchefer i USA her