Direktør i opsang til danskere: I er forkælede!

Dansk it-direktør mener, at nogle danske it-udviklere er forkælede, når de søger job.
Dansk it-direktør mener, at nogle danske it-udviklere er forkælede, når de søger job.
Dansk it-direktør mener, at nogle danske it-udviklere er forkælede, når de søger job. Foto: Shutterstock/ Ritzau Scanpix

Danske it-virksomheder skriger på arbejdskraft, men mange virksomheder har svært ved at finde de rette medarbejdere.

Det mærker de også hos spilvirksomheden Gaming Innovation Group, der holder til på Nørrebro i København, skriver TV 2 Lorry.

Her spejder de ofte forgæves efter danske it-udviklere, og det går ud over virksomhedens indtjening. Direktør Jonas Warrer mener, at mange potentielle medarbejdere med dansk pas er for urealistiske i forhold til lønnen. Ifølge it-direktøren har virksomheden oplevet, at nyuddannede danske kandidater kræver en startløn på 60.000 kroner om måneden.

- Vi oplever i stigende grad, at nogle af de danske profiler, der søger job, har en lidt umoden tilgang til det at søge og få et arbejde, og hvad det indebærer. Man kan vel populært sagt sige, at de kan virke lidt forkælede – altså kun nogle af dem selvfølgelig, siger han til TV 2 Lorry.

Virksomheden, der lever af at lave online markedsføring for blandt andet kasinoer og sportspubs, har i dag 42 ansatte i den danske afdeling. Men hovedparten har et udenlandsk pas.

Ifølge regeringens beregninger risikerer Danmark i 2030 at mangle op mod 19.000 it-specialister.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.