ER DER STYR PÅ, hvem som tager ansvar på din arbejdsplads? Hvem går man til med gode idéer, og hvem tager hånd om, hvis en kollega ikke føler sig hørt eller forstået?

Jeg har i 18 år arbejdet med både private virksomheder og offentlige organisationer, og det er næsten uden undtagelse én af de ting, der altid går galt – uklarheden i forhold til, hvem der egentlig tager ansvar på en given opgave eller plan.

Jeg har heldigvis samtidig erfaret, at løsningen ikke behøver at være så vanskelig endda. Ét simpelt værktøj virker næsten hver gang: IGLO-modellen.

IGLO er en sammensætning af ordene Individ, Gruppe, Ledelse og Organisation:

PYRAMIDEN OVENFOR viser den måde, som de fleste arbejdspladser er organiseret. Der er en række medarbejdere (individer), som organiserer sig i teams (gruppe) under en ledelse (mellemlederne) og endelig en organisation (det øverste lederniveau).

Det første formål med IGLO-modellen er at illustrere, at denne organisering faktisk som regel giver ganske god mening, selvom især mellemlederne ofte må stå for skud, men det er kun en god organisationsform, hvis der er konsensus omkring, hvem der gør hvad.

Som kollegaer har I alle sammen et fælles ansvar for at sikre, at der bliver handlet på de ting, I beslutter, samt taget hånd om de problemer, der opstår. Det gælder uanset, om du er topchef eller arbejder ’på gulvet’, og der er derfor risiko for, at gode idéer og intentioner kan drukne på ethvert af disse niveauer på jeres arbejdsplads.

MODGIFTEN TIL en sådan handlingslammelse er dels selv at tage ansvar og dels at have en model for, hvordan I så gør det i praksis.

Hvis du starter med dig selv, så kan du én gang for alle droppe at være forandringsparat, for at være parat er lig med at være passiv. Du venter jo på noget. Det er betydningen af ordet passiv.

Bliv derfor i stedet forandringsskabende, og selvom det ofte kan kræve lidt mere tid og indsats, så lover jeg dig, at det er langt sjovere.

Tag dernæst fat i IGLO-værktøjets anden måde at blive brugt på – nemlig pyramiden foldet ud som et handlingsskema i stedet:

Skemaet skaber et overblik over hvem, der kan tage hvilket ansvar, og I kan overveje at supplere dette med en konkret tidsplan for, hvornår de enkelte handlinger skal iværksættes.

IGLO handler derfor ganske enkelt om at få styr på, hvem der kan og vil tage ansvar. Fordelen ved meget konkret at fordele ansvar er, at man ikke efterfølgende kan pege fingre af hinanden og placere ansvaret steder, hvor det ikke hører hjemme.

DERUDOVER KAN det give jer hver især en følelse af, at I rent faktisk har indflydelse på, hvad der sker i jeres organisation frem for at se andre individer, grupper, ledelse eller organisation som en begrænsning. I er der for hinanden, skal I huske på!

Hvis du arbejder et sted, hvor du netop savner, at der bliver taget ansvar, så print denne artikel og vis den til dem. Brug IGLO til at blive forandringsskabende som organisation og individ.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.