Anders Fogh Rasmussen præsenteres formelt som ny generalsekretær i Nato før topmødet 3.-4. april, siger en amerikansk diplomat.
Kilder i den nordatlantiske alliance bekræfter nu over for nyhedsbureauet Reuters, at den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har amerikanernes opbakning til posten som ny generalsekretær i Nato.
To højtstående amerikanske diplomater tæt på den amerikanske præsident Barack Obama siger, at USA anbefaler Anders Fogh Rasmussen til jobbet som generalsekretær i Nato.
"Der lader til at være en genere sammenslutning omkring Rasmussen," siger den af bureauets to kilder, der bekræfter, at den nuværende danske statsminister præsenteres i sit nye job ved Nato-topmødet 3.-4. april.