Det kan være lidt vildt at tænke på, at eksotiske dyr som tunfisk eller de noget farligere malariamyg kommer tættere og tættere på os i Norden på grund af klimaforandringerne i dag.
Men det er intet mod, hvad kom op sydfra for godt 200 millioner år siden. Det skriver Videnskab.dk.
Efter et markant skifte i klimaet, dukkede pludselig både kød- og planteædende dinosaurer op i den østlige del af Grønland.
Mere specifikt ankom den allerførste langhalsede, firbenede og 5 meter lange planteæder Plateosaurus til Grønland for 214 millioner år siden.
Det viser et nyt studie af det ældste, kendte fossil fra det kolde Nord.
Sen Trias-tiden
Ankomsten falder sammen med, at Jorden i den tidsperiode, kaldet Sen Trias, oplevede vilde klimaforandringer.
CO2-koncentrationen i atmosfæren faldt til det halve ifølge studiet, der er lavet af blandt andre Lars B. Clemmensen fra Københavns Universitet og udgivet i tidsskriftet PNAS.
- Vi oplever jo nu, at CO2 forandrer klimaet, så det virker nok ikke så underligt, at det sætter sig spor i livet på Jorden. Dengang var det bare til det bedre, for indtil da har det ikke været spor rart at forsøge at bevæge sig mod nord, fortæller Lars B. Clemmensen, professor i geologi ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Et helt centralt element i at kunne afdække, hvornår dinosaurerne ankom til Grønland, har været fund af gamle dyre-rester, som har aflejret sig i Grønlands klipper.
Én af de interessante grønlandske opdagelser er en ryghvirvel fra en Plateosaurus.
Mens det er spændende nok i sig selv, kan det være enormt svært at finde ud af, hvor gammel sådan én er, medmindre man kan afkode, hvornår den er blevet lagret i klippen.
Til det formål allierede Lars B. Clemmensen sig med en førende geofysiker, Dennis Kent fra amerikanske Columbia University.
Magnetiske mineraler er styret af Jordens magnetfelt. De peger mod enten nord eller syd, afhængig af hvordan polerne vender.
Det er god viden, når man skal datere oldgamle sager, for placeringen af de magnetiske mineraler kan man kombinere med viden fra andre analyser af, hvornår Jorden har haft polvendinger.
En polvending sker gennemsnitligt kun to gange for hver million år, der går. Det kredser ind i meget grove tidsperioder, hvornår en knogle kan være blevet aflejret.
Forskerne gik dog videre og kombinerede deres analyser af Jordens magnetfelt med viden fra anden forskning om, hvornår Jordens klima har forandret sig i særlige tidsintervaller på grund af for eksempel Jordens bane rundt om Solen; såkaldte klimacyklusser.
Det snævrer tidsperioderne yderligere ind.
Krokodille-lignende væsener
- Det er faktisk helt nyt, at vi på denne måde kan datere alle lag i aflejringerne med en præcision på helt ned til 20.000 år i heldige tilfælde. Det er helt fantastisk, når det er så lang tid tilbage, fortæller Lars B. Clemmensen til Videnskab.dk.
- I Grønland har vi en masse forstenede aflejringer fra Sen Trias, som er helt enestående ved, at de ligger i en ubrudt serie tilbage i tiden, så ved at gå fra lag til lag kan vi se, hvornår dyrene er indvandret. Sådan kan vi faktisk også se, at de første rov-dinosaurer kom til Grønland 600.000 år tidligere end de planteædende, fortæller Lars B. Clemmensen.
Ifølge den danske professor havde rov-dinosaurerne formentlig lettere ved at finde føde på vejen nordpå fra Sydamerika og kunne derfor komme på tværs af klimabælterne tidligere end de planteædende dinoer.
Men det ved Lars B. Clemmensen først noget mere præcist om, når de næste studier er gennemført. De handler nemlig om både rovdinosaurer og phytosaurer, som professoren beskriver som »store krokodille-lignende bæster«. Begge findes i de grønlandske aflejringer.
Videnskab.dk