Var du en af dem, der under det seneste folketingsvalg i november valgte at blive hjemme på sofaen frem for at drøne ned i stemmeboksen?

Så skyldes det måske i virkeligheden variationer i to gener, du har arvet fra dine forældre.

Et nyt studie viser nemlig, at generne 5HTT og MAOA er involveret i, hvorvidt vi føler tillid til andre mennesker, og dermed stoler på at det nytter at stemme på en politiker eller et parti. De to gener bestemmer niveauet af stoffet serotonin, som netop har indflydelse på de områder i hjernen, der har at gøre med vores sociale intelligens og hvor stor tillid, vi har til andre mennesker.

Derfor mente forskeren i statskundskab, James Fowler fra University of California, at hvis man har en bestemt version af disse gener fra sine forældre, vil man altså være bedre til at regulere serotoninen. Man vil dermed generelt have større tillid til andre mennesker og vil i højere grad stemme ved et valg.

Og faktisk var forskerens idé ikke helt tosset. I studiet, som er beskrevet i det seneste nummer af New Scientist, har han undersøgt 2.500 forsøgspersoner fra hele USA. De mennesker, der havde den mest effektive version af MAOA-genet, havde 30 procents større sandsynlighed for at stemme ved et valg.

Født højreorienteret

Studiet er blot et af mange, der er myldret frem de seneste år, som antyder, at vores politiske holdninger delvist er biologisk nedarvet. Et studie fra 2005 af 30.000 tvillinger har for eksempel vist, at enæggede tvillinger som har fuldstændig identiske gener, i 80 procent af tilfældene svarer ens på, om ejendomme skulle beskattes. For de tveæggede tvillinger, som kun deler halvdelen af deres gener, var det kun 65 procent af dem, der havde samme holdning.

Et amerikansk studie har også vist, at folk, der er venstreorienterede, har højere aktivitet i et område i hjernen, der har med håndtering af nye konflikter eller tilpasning til en ny situation at gøre.

»Men vi skal passe på med bare at konkludere, at man er programmeret til at være for eksempel højreorienteret og dermed er intolerant og dybt konservativ på baggrund af sådanne studier,« siger hjerneforsker Martin Skov fra Hvidovre Hospital.