Et langt forhold til en velkendt praktiserende læge er godt for patienterne og mindsker presset på sundhedsvæsenet.
Patienter, der har været tilknyttet samme lægepraksis i mange år, har lavere dødelighed, færre akutte hospitalsbesøg og bedre sammenhæng i behandlingen på tværs af sundhedsvæsenet.
Det viser et nyt omfattende dansk registerstudie fra Aarhus Universitet.
Studiet peger på, at danske patienter med fast tilknytning til samme lægeklinik i over ti år klarer sig markant bedre end patienter, der shopper rundt mellem lægerne.
Omkring 4,5 millioner voksne danskere over 16 år er fulgt fra 2006 til 2022, og forskerne har analyseret sammenhængen mellem deres helbred og tilknytning til en fast læge.
Undersøgelsen peger på generelt lavere dødelighed, færre akutte indlæggelser og spontane lægevagtkontakter hos patienter med en mangeårig fast læge.
- Vi kan se en 20-25 procents øget risiko for både dødelighed, indlæggelser og lægevagtkontakter uden fast læge, siger Anders Prior, lektor og seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis og Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.
Også når man ser på faktorer som alder, køn, socialgruppe og underliggende sygdomme.
- Vores resultater peger entydigt på, at det er sundhedsfremmende for patienter at blive i samme lægepraksis over tid. Det styrker både behandlingskvaliteten og mindsker behovet for akutte kontakter i sundhedsvæsenet, siger Anders Prior, der er hovedforfatter på studiet.
I dag er langt de fleste tilknyttet en fast praktiserende læge. Men de, der skifter tit, kan have mange grunde.
Nogle er blevet sure på lægen. Andre skifter læge, fordi de ikke kan få den vanedannende medicin, de helst vil have. Yngre patienter skifter også læge oftere i forbindelse med studiestart. Men disse ting forklarer ikke de store forskelle i undersøgelsen, siger Anders Prior.
I den danske sundhedsmodel er de fleste tilknyttet en fast lægeklinik med én indgang til sundhedsvæsenet.
- Almen praksis er relativt billigt også i international sammenhæng, fordi vi er gode til at prioritere, hvem der skal behandles, og hvem der bare kan få et mailsvar.
/ritzau/