Måske skal du tage et hurtigere bad eller blive bedre til at slukke vandhanen, når du skræller dine grøntsager. I al fald hvis du vil spare penge.
For måske er der udsigt til at din vandregning kan stige til det dobbelte.
I årevis har kommunerne nemlig udskudt renovering af kloakkerne.
Og både klimaforandringer og renovering af kloaknettet kan derfor tvinge priserne på vand og spildevandsafledning op.
»Billedet varierer fra kommune til kommune, men fælles er, at klimaforandringer og behovet for renovering af kloaknettet tvinger priserne på vand og spildevandsafledning i vejret,« siger professor i spildevand fra DTU Miljø Mogens Henze til 24timer.
I Haderslev vil en børnefamilie slippe med 1.850 kroner mere årligt, når kommunen næste år skruer priserne op.
Mogens Henze vurderer, at den samlede pris for renovering af kloaknettet vil ligge på mellem 10 og 20 milliarder kroner.
I Lyngby-Taarbæk Kommune har borgerne allerede fået regningen at føle. Her har man taget fat på renoveringsarbejdet i kloakkerne. Og på to år er vandoprisen steget fra 35 kroner pr. kubikmeter til 71 kroner.
Ifølge Mogens Henze vil prisen for brug og afledning af én kubikmeter vand i gennemsnit kommer til at stige fra de nuværende 35 kroner til 50 kroner i alle kommuner.