Flere pensionsselskaber er nu så pressede, at deres såkaldte ydelsesgarantier kan ende med at være nul og niks værd.
Det skriver epn.dk.
En af landets førende pensionseksperter, professor dr. jur Mads Bryde Andersen fra Københavns Universitet advarer om, at selskaberne kan blive teknisk insolvente på grund af nye EU-krav til selskabernes egenkapital.
Andre pensionsselskaber kan blive nødsaget til at optage store lån, og afdragene vil i så fald gå ud over kundernes afkast.
"Jeg vil ikke udpege nogen selskaber, men problemerne kan ramme både arbejdsmarkedspensionsselskaber og kommercielle selskaber," siger Mads Bryde Andersen til epn.dk.
Pensionskunder, der er blevet snydt for penge, vil ikke kunne hente hjælp hos Finanstilsynet, der ellers har det overordnede tilsyn med pengesektoren. I stedet må utilfredse kunder anlægge civile søgsmål, siger tilsynets vicedirektør, Jan Parner.
I går blev pensionsgiganten Sampension tvunget til at opgive ydelsesgarantier på op til 4,5 procent til de over 287.000 kunder.
Branchen skønner, at Sampension kommer til at mangle 15-20 milliarder kroner for at kunne leve til nye EU-krav om selskabers egenkapital.