Du går tur, passerer en mand så smuk, at du snapper efter vejret. Han går med sine små smukke unger i hånden, og du kan mærke, at dit underliv nærmest tigger om at blive befrugtet af ham, så du (ud over den åbenlyse nydelse ved selve agten) kan få små lækre børn, der ligner ham. Du er godt oppe i den fødedygtige alder, så det skal faktisk også helst gå lidt hurtigt.
Dette smadrer din mands sæd. Læs hvad han skal undgå på femnina.dk
Heldigvis for dig, så har han ikke alt for brede kæber og det er en god ting, for det tyder på, at han har god sædkvalitet, så din plan skal nok lykkes. En mands ansigtsform kan nemlig afsløre, hvor fertil han er, skriver womenshealthmag.com.
Et studie bragt i magasinet Evolutionary Biologyhar har kigget nærmere på sammenhængen mellem mænds udseende og deres sædkvalitet og det viser sig, at der faktisk er visse træk, der peger på, at manden også har godt sæd.
De feminine har god sæd
Testpersonerne til studiet er mænd fra Valencia Universitet i Spanien, og de fik testet deres sæd samt blev vurderet i et panel, der kiggede på, hvor smukke og attraktive de var. Der var en klar sammenhæng mellem mændenes skønhed og deres sædkvalitet.
3 fødevarer der booster hans sædkvalitet. Læs mere på q.dk
De mænd, der ikke er for maskuline, er dem med bedst sæd. De mænd, der er meget maskuline, de med brede kæber, har mindre god sæd. Ansigtsformen og sædkvaliteten skyldes formentlig niveauet af testosteron og det er altså forskelligt hos de meget maskuline mænd og de mere feminine.
Heldigvis for alle kvinder med mænd der er store og meget mandige, så er der et utal af andre ting, som spiller ind på en mands sædkvalitet og evne til at lave babyer, så der er ingen grund til at gå i panik. Og til dem, der drømmer om den smukke mand på gaden… gå efter ham.
Af Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media