Computere dør på stribe, når det er sommer, skriver Ingeniøren.
Firmaet ESS Data Recovery får 20 procent flere ødelagte harddiske ind om sommeren i forhold til om vinteren, og når firmaet snakker med ejerne af udstyret viser det sig, at de har brugt aircondition.
Den foreløbige konklusion er, at en aircondition, som bliver startet, giver et kraftigt udsving i strømmen. Det kan ødelægge elektronikken på samme måde, som hvis man bare slukker for computeren, uden at lukke den ned først.
Men en anden grund kan være noget så naturligt som tordenvejr. Lynnedslag kan nemlig gøre præcis det samme.