Hver gang du klikker dig ind på en hjemmeside og køber en varer, ryger der automatisk penge videre til velgørende formål som blandt andet Kræftens Bekæmpelse.
Computerfirmaet HP lancerer i Danmark verdens første velgørende computer, og aftaler med over 500 internetbutikker sikrer, at butikkerne automatisk donerer fra 3 til 25 procent af varernes pris til velgørenhed til pc-ejerens foretrukne hjælpeorganisation, når varen bliver købt i internetbutikkerne.
Alle HP’s computere vil fra sommer være født med et program udviklet af Engodsag.dk, og programmet sørger for, at man frit kan vælge mellem over 100 hjælpeorganisationer at donere pengene til.
Pc-ejeren køber varen til normal pris, og kan også blive helt fri for at donere til velgørendhed ved at slette programmet fra computeren.
Et årligt tocifret millionbeløb ventes at komme ud af projektet.