Jill fra Big Brother ved ikke nok om sex, mener hun selv. Derfor skal hun nu i lære hos den flammehårede sexguru Joan Ørting.
Jill ejer en lille psykoterapeutisk klinik hvor hun til daglig arbejder som parterapeut.
"Sex er rigtig vigtigt, når det handler om at redde forholdet. Derfor er jeg startet på en overbygning i parterapi, hvor jeg håber på at lære en masse om sex som redskab af Joan, som jeg så kan give videre til mine klienter," fortæller Jill ifølge ekstrabladet.dk.
Jill anbefaler, at alle går ril parterapeut minimum en gang om året.
"Ligesom man tager sin bil til syn, og man går til tandlægen, burde alle par gå til par-tilsyn, inden det går galt. Mange tror, at det skal være gået galt, før man opsøger en terapeut, men det handler jo netop om at kommunikere, inden det går galt," fortæller hun.
Reality-baben har taget en fireårig psykoterapeutisk uddannelse og bliver færdig med overbygningen til næste år.