Hårdere straffe til sportsudøvere, der forbryder sig mod reglerne omkring matchfixing inden for Danmarks grænser. Sådan lyder signalet fra Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Opfordringen sker, efter at man i udlandet har set eksempler på hårde straffe i forbindelse med netop matchfixing.
To italienske tennisspillere fik blandt andet hårde straffe. Daniele Bracciali blev idømt karantæne for livstid og en millionbøde, mens Potito Starace er udelukket fra enhver involvering i sport i ti år.
I Kina fik to snookerspillere - Yu Delu og Cao Yupeng - karantænedomme på henholdsvis ti og seks år for matchfixing.
- Når vi ser så vidtgående sanktioner i udlandet i både tennis og snooker for nylig, så giver det selvfølgelig anledning til at kigge på, hvordan det kan sammenlignes med niveauet herhjemme.
- Og der må vi sige, at de få sammenlignelige sager vi har haft, ligger på et noget lavere niveau, siger Poul Broberg, der er chef for Public Affairs i DIF.
Han henviser til, at de hårdeste straffe i forbindelse med matchfixing i Danmark har været karantæner på et år.
I cykling fik løbsdirektør Jonas Mikkelsen denne straf i forsøget på at arrangere, at Alberto Contador vandt en gadeløb i Aalborg.
I ishockey fik Esbjerg-spilleren Dennis Jensen et års karantæne i en sag, der omfattede flere spillere.
- Vi er af den opfattelse, at matchfixing er lige så undergravende for idrættens troværdighed som doping.
- Det skal også afspejle sig i de konsekvenser, der er ved at bryde reglerne. Det mener vi ikke er tilfældet i øjeblikket, når vi ser ned over de sager, der har været herhjemme, mener Poul Broberg.
Tennis har været hårdt ramt af matchfixing, og derfor mener Thomas Kønigsfeldt, der er næstformand i Dansk Tennis Forbund og medlem af Det Internationale Tennisforbund (ITF), at det er vigtigt at sende et signal.
- De seneste sager i international tennis sender et meget klart signal om, at det her er et område, der er af afgørende betydning for at opretholde tiltroen til idrættens grundværdier om, at man spiller for at vinde.
- I tennis har vi på tværs af organisationer en klar nultolerancepolitik over for matchfixing.
- De hårde sanktioner er udtryk for, at vi i princippet slet ikke ønsker folk i sporten, der undergraver idrætten ved at forbryde sig mod de grundlæggende værdier, lyder det fra Thomas Kønigsfeldt.
Allerede i september sidste år var DIF med til at tage et skridt mod ensretning af matchfixing-sanktioner.
Da etablerede Danmark, Sverige og Norge et samarbejde, der sikrer, at hver nation anerkender de sanktioner, der bliver tildelt i nabolandene.
/ritzau/