Mens hele USA granskede Baker-rapportens anbefalinger, gik en mindre nyhed onsdag nærmest ubemærket hen. Den amerikanske vicepræsident, Dick Cheney, offentliggjorde, at hans lesbiske datter skal være mor til næste forår.
»Vicepræsidenten og fru Cheney ser med ivrig forventning frem til ankomsten af deres sjette barnebarn,« sagde Dick Cheneys talsmand.
Den 37-årige Mary Cheneys homoseksualitet passer ikke særlig godt sammen med de republikanske kerneværdier, så der er næppe nogen i Republikanernes partikontorer, der er kede af, at nyheden drukner i snak om Irak.