Endnu engang går Titanic-skuespilleren Leonardo Dicaprio om bord på et skib - men denne gang som viking.
Leonardo Dicaprio har nemlig sagt ja til at medvirke i en ny film sammen med den garvede skuespiller Mel Gibson, der skal handle om de middelalderlige skandinaviske vikinger.
Filmen, der endnu er uden titel, forventes at starte med optagelserne til næste år, med manuskriptforfatter William Monahan og producer Graham King i spidsen for projektet, hvor sidstnævnte tidligere har arbejdet sammen med Dicaprio i filmen 'The Departed' fra 2006.
Det vil blive en ærefrygtindgydende historie skabt af nogle af industriens bedste filmtalenter, og jeg er himmelhenrykt over at skulle lave denne film med Mel, Leo og Bill (Monahan)," siger Graham King til Variety.