Det bliver til en tilbagevenden til sci-fi genren for Leonardo DiCaprio efter den lidet succesfulde Critters 3, når han skal være med i den nye science fiction-film, 'Inception'.
Efter planen skal indspilningerne starte til sommer, og det bliver instruktøren af The Dark Knight, Christopher Nolan, som skal lede arbejdet.
Vanen tro, når Nolan er i instruktør-stolen, er filmen omgærdet af meget mystik, og det er ikke meget information, der er kommet ud om filmen. Ifølge Empire Online ligger det dog fast, at det er en psykologisk science fiction-film, som foregår i nutiden.
I 'Inception' skal Leonardo DiCaprio efter forlydender spille sammen med Ellen Page, der bl.a. havde hovedrollen i 'Juno'.