Det lader til, at der er fundet en værdig aftager til pladsen som alle pigers drømmefyr. 'High School Musical'-stjernen Zac Efron er om muligt endnu mere feteret som teenage-idol end Titanic-stjernen var, dengang han indtog Hollywood.
Ifølge Leonardo DiCaprio selv er han rigtig glad for at være sluppet af med sin status som teenage-idol.
"Jeg ser på unge Zac Efron og tænker: 'Tag endelig førstepladsen, så får jeg fred'. Jeg var aldrig glad for prædikatet teenage-idol - jeg har aldrig ønsket at blive et sexsymbol eller noget af alt det. Jeg ville bare arbejde som skuespiller, det andet betød ikke noget ," siger det tidligere teenage-idol.
DiCaprio, der om nogen ved, hvor svært det kan være at skulle takle al den opmærksomhed, har taget Efron under sine beskyttende vinger.
De to er ved flere lejligheder set i selskab sammen, senest blev de i weekenden set sammen til en Los Angeles Lakers-kamp.