Den 37-årige skuespiller Diane Kruger har indset en ting eller to efter at have spillet rollen som den kommende brud Isabella i den franske film Un Plan parfait, der får premiere i Storbritannien i denne måned.
Læs om 11 lækre stjerner, der næsten døde på settet i galleriet på kigind.com
Hun har nemlig tidligere brugt sin kvindelist til sin fordel, når det gælder sine mænd, og dermed har hun været lettere manipulerende i sine tidligere forhold.
- Måske er jeg ikke ligesom Isabella, men jeg har helt klart i fortiden været skyldig i at være lettere manipulerende, når det gælder kærester, siger hun til Stylist magazine.
Mænd kan manipuleres
Hun mener, at vi kvinder helt instinktivt ved, hvordan vi skal trykke på de rigtige knapper hos mændene.
- Vi ved hvilke skænderier, vi skal starte, og hvilke vi skal lade være. Og vi ved, at hvis vi vælger en bestemt type kjole, så får vi en bestemt reaktion, siger hun.
Se stjernernes kjoler fra årets modefest Met Gala i galleriet på kigind.com
Diane Kruger, der har været kærester med Dawson Creek-skuespilleren Joshua Jackson siden 2006, røber desuden, at hun mener, at det at forelske sig helt og holdent handler om den rette timing.
- Som du bliver ældre, indser du, at meget har at gøre med timing, og hvilken fase du er i. Selvfølgelig vælger du ikke den person, du forelsker dig i, men om du som menneske er klar til den kærlighed eller ej er en anden sag, siger Diane Kruger.
Diane Kruger vil ikke giftes
Den flotte stjerne har heller ikke planer om at gå til alters med Joshua Jackson efter hendes første ægteskab med den franske skuespiller Guillaume Canet gik i vasken.
På spørgsmålet om, hvorvidt hun står ved sin anti-ægteskabelige holdning, svarede hun:
- Ja, det har ikke ændret sig.
Juliane Olsen, NewsDesk, Aller Media