Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Hidtil uopdagede sammenhænge mellem tarmsystemet og diabetes kan få afgørende betydning for diabetespatienters liv. Og muligheden for at se ind i hjernen uden brug af skadelig røntgenstråling åbner nye døre for undersøgelser af patienter med eksempelvis Parkinsons sygdom og multipel sclerose.
Det er blandt de markante resultater fra henholdsvis Center for Diabetesforskning på Gentofte Hospital og Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR) på Hvidovre Hospital.
Derfor belønnes hvert center med Region Hovedstadens årlige sundhedspris Global Excellence på 1,5 mio. kr. Målet med Global Excellence er at fremme kompetente faglige miljøer i international særklasse inden for sundhedsområdet på universiteterne og hospitalerne i regionen. De 1,5 mio. kr., som følger med Global Excellence, skal gå til initiativer med et tydeligt internationalt perspektiv; blandt andet international synliggørelse af centrenes arbejde, videreuddannelse, udveksling af forskere samt videreudvikling af deres forskning eller behandlingstilbud.
Medvirkende:
Sophie Hæstorp Andersen (A), Regionsrådsformand
Hartwig Siebner, Professor, dr.med. Hvidovre Hospital
Filip Krag Knop, 1. reservelæge ph.d. Leder af Center for Diabetesforskning
Tina Vilsbøll, professor, overlæge. Leder af Center for Diabetesforskning
Lars Gaardhøj, Udvalgsformand, Erhvervs- og vækstudvalget
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.