Al tvivl om, hvorvidt den italienske cykelrytter Danilo Di Luca havde dopet sig under årets Giro d'Italia, er nu væk.
Ifølge det italienske cykelforbund har b-prøven af hans blod også vist sig at være positiv.
Danilo Di Luca vandt det store italienske etapeløb i 2007, men blev smidt ud af årets udgave, da en dopingprøve viste sport af epo-stoffet Cera.
Han blev testet positiv ved prøver både 20. og 28. maj, hvorefter han bad om en b-prøve.
Resultatet af prøverne, der blev undersøgt af et laboratorium i Paris, er blevet sendt videre til den italienske olympiske komité, der nu skal tage stilling i strafspørgsmålet.
Der venter formentlig en karantæne på to år til Danilo Di Luca.