Med sejren på den bjergrige 10. etape i Italien Rundt forsvarede Danilo Di Luca sin lyserøde førertrøje.
Han er nu samlet 1 minut og 20 sekunder foran Rabobanks russer Dennis Menchov på andenpladsen. Australske Michael Rogers er på tredjepladsen yderligere 13 sekunder efter.
Franco Pellizotti (Liquigas), Menchov og Carlos Sastre kørte i mål 10 sekunder efter Di Luca.
Ivan Basso, der er udråbt til forhåndsfavorit, kom i mål som nr. syv 29 sekunder efter Di Luca og er 2 minutter og tre sekunder efter samlet.
Basso kom i mål med blandt andre Lance Armstrong fra Astana.