EU-Domstolen har tirsdag slået fast, at det er i orden for europæiske virksomheder at forbyde muslimske kvinder at gå med tørklæde samt fyre dem, hvis de ikke retter ind.
Den afgørelse vækker tilfredshed hos Dansk Industri (DI), der mener, at det i visse situationer bør være muligt for arbejdsgivere at stille krav til deres medarbejderes beklædning - også selv om det betyder forbud mod tørklæder.
- Vi mener, at det principielt bør være en mulighed for arbejdsgivere at operere med et beklædningskrav.
- Det kan være af sikkerheds- eller hygiejnemæssige årsager, eller fordi den enkelte virksomhed har et behov for at fremstå religiøst eller politisk neutralt udadtil, siger advokat hos DI Thomas Nielsen.
Han mener ikke, at dommen kommer til at få den store betydning for det danske arbejdsmarked og tager forbehold for, at han ikke har nærlæst dommen endnu.
- Vi oplever ikke problemer med det her på det danske arbejdsmarked, siger han.
- Det er forsvindende få, hvis overhovedet nogen virksomheder på Dansk Industris område, som har et uniformeringskrav, der konkret udelukker tørklæder. Det er i hvert fald ikke noget, der har givet anledning til nogen problemer på Dansk Industris område.
Han påpeger desuden, at dommen flugter med en dom fra den danske Højesteret i 2005 og derfor må anses for at have begrænset betydning.
I 2005 godkendte Højesteret, at Føtex havde forbudt ansatte at bære religiøse tørklæder i arbejdstiden.
EU-Domstolen har tirsdag afsagt dom i to forskellige sager - en fransk og en belgisk.
I den belgiske sag havde sikkerhedsfirmaet G4S valgt at fyre en muslimsk receptionist. Det skete med henvisning til firmaets regler.
- En virksomheds interne regel, der forbyder synlige politiske, filosofiske eller religiøse symboler, udgør ikke direkte forskelsbehandling, lyder det i afgørelsen.
Omvendt fastslår domstolen i tirsdagens anden dom, at en fransk it-ingeniør sandsynligvis er blevet diskrimineret, da hun blev fyret efter et besøg hos en kunde, der ikke brød sig om hendes tørklæde.
/ritzau/