Det er ikke givet, at kommunerne hæver grundskylden næste år, selv om det er tilladt efter loven om kommunal ejendomsskat. Kommunerne kan holde grundskylden i ro som led i konkurrencen om at lokke flere skatteborgere og virksomheder til kommunen.
Det fastslår Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, efter at regeringen og kommunerne fredag indgik en budgetaftale for kommunernes økonomi i 2017.
I den nye aftale er parterne blevet enige om, at kommunerne må hæve de afgiftspligtige grundværdier med 5,5 procent i 2017.
Det kan koste en typisk husejer 600 kroner mere om året i grundskyld, mener direktør i Realkreditrådet, Ane Arnth Jensen.
- I finansloven for 2015 var der en fastfrysning af grundskylden. Når året er gået, kan kommunerne hæve grundskylden. Det mener vi ikke, at kommunerne bør. Det er en mulighed, men kommunerne behøver ikke at gøre det, siger René Christensen.
- Kommunerne bør se det som en konkurrenceparameter om bosætning.
- Så I helst, at grundskylden holdes i ro?
- Jeg så helst, at vi fandt et nyt system. Så vi både har styr på ejendomsvurderingen og grundskylden. Så vi kan få ro på, at folk kender deres udgifter, når de er boligejere, siger René Christensen
Han vil ikke fortsat fastfryse grundskylden næste år, som De Konservative fik gennemtrumfet i dette års finanslov. Så stivner grundskylden måske på et forkert niveau, fordi ejendomsvurderingen ikke passer, påpeger han.
- Det er vigtigt, at vi får et nyt beskatningssystem af dét, at være ejer af en bolig, mener René Christensen.
Dansk Folkeparti lægger vægt på større lighed mellem kommunerne. Men ligheden skal ikke udstrækkes til ejendomsskatterne, så de rige kommuner i Nordsjælland beskattes hårdere end udkantskommuner, mener han.
- Nej. Det styres på det åbne marked. Det er vigtigt, at vi får et skattesystem, som rammer rigtigt, og ikke skævt som i dag, siger René Christensen.
/ritzau/