Dansk Folkeparti vil have oprettet et nationalt register, som skal indeholde alle danskeres DNA. Registret vil gøre det lettere for politiet at opklare forbrydelser, mener næstformand og formand for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup.
- Det handler om at give politiet et rigtig godt redskab, siger han til Berlingske Tidende.
Forslaget skal nu fremsættes næste gang der er folketingssamling.
Justitsminister lene Espersen er skeptisk:
- Jeg synes det er et skråplan. Det minder om noget, der nærmer sig et overvågningssamfund, siger hun til avisen.