Skovparken i Kolding er ikke Danmark. Det mener Dansk Folkepartis folketingsmedlem og integrationsordfører Marie Krarup.
I en beretning fra et besøg i Skovparken skriver Marie Krarup på Den Korte Avis blandt andet, at "tiden op til jul er nu den bedste for ghetto-ture. For så kan man spejde efter julepynt. Dermed kan man meget tydeligt se, om den danske kultur er til stede i ghettoen. Og julepynt har der ikke været meget af på mine ture".
Maria Krarup lovede, da hun blev integrationsordfører, at hun inden jul ville besøge alle ghettoer i Sydjylland.
Det er ikke lykkedes. Hun har nået Stengården i Esbjerg, Nørager i Sønderborg og senest Skovparken i Kolding. Hun mangler Finlandsparken i Vejle og lover, at hun vil besøge den efter jul.
Hun skriver, at i butikscentret i Skovparkens fandt hun ikke et eneste stykke julepynt.
"Til gengæld var der eksotiske krydderier, kunstfærdigt udførte korancitater og en halalslagter som nabo", skriver hun og tilføjer: "Man skulle tro, man var i Tyrkiet. Der blev heller ikke talt meget dansk blandt kunderne i centeret".
Det passer ikke
Men hendes iagttagelser er ikke rigtige, siger den 58-årige beboer i Skovparken, Bjarne Bondebjerg til JydskeVestkysten.
- Der er faktisk meget julepynt heroppe. Lige nu sidder jeg og kigger ud på min altan, hvor der er juletræ, lyskæder og nisser. Og jeg kan se over til min genbo, hvor julelyset også er tændt. Folk herude snakker om, at hun slet ikke har kigget sig omkring, når hun skriver sådan.
Han kalder diskussionen om julepynt så latterlig, at han næsten ikke vil forholde sig til den:
- Det viser, hvor dybt debatten om ghettoer er sunket. Man går virkelig langt ned, når man kigger på, om folk har julepynt eller ej. Det er jo fløjtende ligegyldigt.
Marie Krarup siger til avisen, at "hvis man tager mængden af julepynt og dividerer med mængden af vinduer, så er der måske nok samme mængde julepynt i gennemsnit som andre steder. Den er bare meget ulige fordelt, for man kan jo se, at der er nogen, der pynter helt enormt op som reaktion på, at mange slet ikke har noget".
Hun mener dog ikke, at julepynt i sig selv er et problem:
- Men det er et tegn på noget, der er et problem: At vi har nogle kultursammenstød og en integration, der ikke har fundet sted. En del af det at være dansk er, at man pynter op til jul. Eller i hvert fald fejrer jul.
Boligområder kan ende på listen, hvis de har over 1.000 beboere og opfylder mindst tre ud af følgende fem kriterier:
- Over 40 procent af beboerne mellem 18 og 64 år har ikke tilknytning til enten arbejdsmarkedet eller en uddannelse. Det udregnes som et gennemsnit over de seneste to år.
- Over 50 procent af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande.
- Over 2,7 procent af beboerne over 18 år er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. Det udregnes som et gennemsnit over de seneste to år.
- Over 50 procent af beboerne i alderen 30 til 59 år har højst en grunduddannelse. Personer med ikke oplyst uddannelsesniveau tælles med.
- Boligområdets indkomst skal være væsentligt lavere end resten af regionens. Det måles ved at tage den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere i alderen 15 til 64 år, som ikke er under uddannelse. Den skal være mindre end 55 procent af gennemsnittet for samme gruppe i regionen.
Kilder: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Ritzau
Danskerne føler sig fremmede
I sin beretning på Den Korte Avis konkluderer hun, at "ghettoer er som et stykke land, der ikke længere er Danmark" og skriver, "at de folk, der bor i eller tæt på ghettoerne, som jeg har talt med, så områderne som tabt land", og at de "udtrykte en stilfærdig sorg over, hvad der er sket".
"Et lille stykke fremmed land i hver af de store sydjyske byer, hvor danskerne føler sig fremmede og for nogles vedkommende ensomme. Hvor er det sørgeligt", skriver Marie Krarup.
Hun slutter af med at skrive, et der er "håb for, at det vil kunne lykkes at assimilere flere af indvandrerne, så de rent faktisk ender med at blive danske. Så lad os begynde at vinde det tabte land tilbage og gøre ghettoerne danske!".