Erhvervsuddannelserne skal være attraktive, så flere tager en erhvervsuddannelse, særligt efter grundskolen.
Sådan skriver regeringen og Dansk Folkeparti i aftalen om næste års finanslov.
Men selv om overskriften på afsnittet i finanslovsaftalen er "styrkede erhvervsuddannelser", så er der reelt tale om, at skolerne får 100 millioner kroner mindre at gøre godt med næste år, end de har i år.
Ganske vist oprettes en kvalitetspulje på 170 millioner kroner, men andre steder i finansloven skæres 270 millioner kroner fra erhvervsuddannelserne.
Dansk Folkepartis erhvervsuddannelsesordfører, Marlene Harpsøe, anerkender regnestykket. Men hun mener alligevel, at resultatet er godt.
- Vi gør, alt hvad vi kan, for at annullere så meget af denne her besparelse som overhovedet muligt, siger Marlene Harpsøe.
- Mine forhandlere, Kristian Thulesen Dahl (DF's formand, red.) og René Christensen (DF's finansordfører, red.), har gjort det rigtig godt og sikret en kvalitetspulje på 170 millioner kroner til området.
- Det allerbedste ville være, hvis vi kunne få nogle flere unge mennesker til at få øjnene op for, hvor fantastiske erhvervsuddannelserne er.
Er det rimeligt at skrive, at man styrker erhvervsuddannelserne, når man reelt annullerer nogle besparelser, men ikke alle?
- Jeg synes bestemt, at det er rimeligt, at vi siger, at vi vil investere i erhvervsuddannelserne. Hvis vi ikke havde villet investere i erhvervsuddannelserne, havde vi jo fundet nul kroner.
- Jeg synes bestemt, at man skal være positiv, i forhold til at det lykkedes Dansk Folkeparti at få 170 millioner kroner igennem. Hvis man havde et pengetræ, ville det være super dejligt at få de næste 100 millioner kroner.
Så ville det vel gå i nul?
- Ja. Præcis. Det havde jeg da gerne ønsket mig, hånden på hjertet. Men nu sidder man i en forhandlingssituation, hvor der er mange andre DF-sager, der også er kommet igennem
Der står også, at I er bekymrede for, om målsætningen om at 25 procent skal tage en erhvervsuddannelse, kan nås. Hvis man mente den bekymring alvorligt, burde man så ikke fjerne omprioriteringsbidraget fra erhvervsuddannelserne?
- Det handler ikke kun om omprioriteringsbidraget (årlige besparelser på to procent, red.). Det handler generelt om, at vi skal have flere til at sige, at de ikke vil tage gymnasiet, men hellere vil tage en erhvervsuddannelse, hvor der er rigtig gode jobmuligheder bagefter.
Så du tror ikke, at man kan lokke de unge til ved at tilføre erhvervsskolerne flere ressourcer?
- Nej. Det er ikke kun det, der skal til. Der er meget holdningsbearbejdelse og kultur, vi skal have ændret. Der er blevet talt i årevis om, at vi alle sammen skal have længere uddannelser.
- Det har ført til uddannelsessnobberi, som gør, at der er færre, der tager erhvervsuddannelser. Det synes jeg er megaærgerligt. Og det er en udvikling, vi skal have vendt. Men det er ikke kun med fokus på et omprioriteringsbidrag, at vi kan få vendt den udvikling.
- Tror du, at erhvervsuddannelserne næste år bliver bedre, end de har været i år?
- Det er min klare forventning, at de 170 millioner kroner skal gå til netop at løfte kvaliteten på erhvervsskolerne.
/ritzau/