Efter en otte år lang indsats, der kostede 43 danske soldater livet, forlod de sidste danske kamptropper i 2014 Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan og overlod det til den afghanske regeringshær.
Men Taleban sætter sig tungere og tungere på Helmand-provinsen.
Således havde den afghanske regering i maj i år kun indflydelse i to ud af Helmands 14 distrikter. Det er et fald på to distrikter siden oktober 2017, viser en opgørelse fra Nato's Afghanistan-mission Resolute Support.
Den udvikling får både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne til at kalde krigen i Afghanistan for tabt.
- Der må en erkendelse til, om at vi har tabt den krig, fastslår Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen til Altinget.
Socialdemokratiet kalder det en rigtig beslutning, at den daværende VK-regering samt Socialdemokratiet, Radikale og Dansk Folkeparti i 2006 besluttede at sende danske kamptropper afsted til Afghanistan.
- Taleban var dengang enormt stærkt internationalt og med en power til at kunne udføre international terrorisme. Derfor var vi nødt til at svare igen overfor den slags ekstremister, pointerer Socialdemokratiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, og fortsætter:
- Det var det værd, for det var en nødvendig aktion på det tidspunkt. Det er der ingen tvivl om. Og det har medvirket til, at verden er blevet et mere sikkert sted.
På baggrund af Resolute Supports vurderinger og egne observationer konkluderer SIGAR, at situationen er blevet forværret i hele Helmand-provinsen, der i dag er en af de mest Taleban-kontrollerede afghanske provinser.
De første danske kampenheder kom til Helmand-provinsen i 2006, og de sidste danske kamptropper forlod regionen i 2014.
De tilbageværende Nato-styrker fokuserer nu indsatsen på at holde Taleban væk fra de større byer og overlader det til regeringshæren at kæmpe mod Taleban i landdistrikterne. Og det er en fornuftig arbejdsdeling, mener Konservatives udenrigs- og forsvarsordfører, Naser Khader.
Altinget