Regeringspartierne virker indstillede på at finde en løsning på en aftale om regeringens skattepakke, siger Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, til Ritzau.
- Vi er i et forløb, hvor der ikke er nogen reelle forhandlinger, men hvor det er min opfattelse, at der er en vilje til at nå en løsning. Så derfor er jeg ikke interesseret i at sige for meget, for at sige det lige ud, siger Pia Kjærsgaard til Ritzau.
Pia Kjærsgaard tror ikke, at De Radikale og Ny Alliance kommer med i en aftale. Finansministeren forsøger at finde et flertal for regeringens omstridte skattepakke, der indeholder en lettelse af topskatten på 2 milliarder kroner samt højere energiafgifter.
Læs også:
• Nationalbanken: Thor P. har ikke styr på pengene
• Finanslovsforslag får dumpekarakter