Fra en fodboldbane i Gellerupparken i Aarhus blev der i sidste uge afholdt fredagsbøn.
Det var Fredens Moské, som med bønnekaldet markerede starten for ramadanen med at kalde til bøn over et højttaleranlæg.
Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti mener, at der skal klar lovgivning til for at sikre, at moskéer, der offentligt kalder til bøn, kan blive retsforfulgt og straffet.
I dag er det kommunerne, der har autoritet til at give tilladelse eller afvise bønnekald.
- Det er jo afgørende, at vi sikrer, at der er en sanktion, hvis man laver bønnekald, selv om man ikke har fået tilladelse. Kommunerne kan komme med en løftet pegefinger, og det er så også det. Vi bliver nødt til at slå hårdere ned, siger Pernille Vermund.
Fredens Moské har oplyst, at Aarhus Kommune havde givet tilladelse til at holde bønnekald.
Men det er ikke sandt, hvis man skal tro borgmester Jacob Bundsgaard (S) og rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V).
Mandag udsendte de en pressemeddelelse, hvor man går i rette med udtalelsen fra Fredens Moské.
Er lovgivning virkelig nødvendigt, for det er jo ikke ligefrem dagligt, at der er bønnekald i Danmark?
- Hvis vi ikke handler i tide, så ender vi med at få en situation, hvor bønnekald bliver normen i vores samfund, og det skal vi bare ikke have, siger Pernille Vermund.
Dansk Folkeparti mener, at bønnekaldet var en "magtdemonstration" fra Fredens Moské.
- Vi synes helt grundlæggende, at det er et kæmpe problem, hvis man pålægger andre mennesker at høre de her bønnekald. Det er vigtigt, at vi får stoppet muligheden for at gennemtvinge bønnekald, siger gruppeformand Peter Skaarup.
Nye Borgerlige vil tirsdag fremsætte et beslutningsforslag i forsøget på at få regeringen til at fremsætte et lovforslag om forbud mod bønnekald.
Det vil Dansk Folkeparti bakke op. Partiet vil desuden indkalde til samråd om sagen.
/ritzau/