Tidligere landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom og nuværende folketingskandidat Kenneth Kristensen Berth er slet ikke i tvivl om, at et medlemsskab af DFU kan gøre gymnasietiden til et helvede. En undersøgelse har netop vist, at DFU ere i gymnasiet har oplevet et blive kaldt nazist og racist - af deres lærer.
- Undersøgelsen overrasker mig desværre ikke. I mine otte år som landsformand har jeg modtaget et hav af henvendelser fra medlemmer, der har følt sig mobbet på gymnasiet. Der er en ekstrem modvilje mod Dansk Folkeparti, og lærerne er slet ikke de flinkeste, fortæller han.
Ifølge Kenneth Kristensen Berth er lærere og elever lige gode om mobningen. Men når man står bag katederet, har man et langt større ansvar, mener han.
- Autoriteter har et særligt ansvar. Hvis en lærer kalder en ung DFU er racist, kan klassekammeraterne let komme til at føle, at det er okay at sige den slags.
Folketingskandidaten er slet ikke i tvivl om, hvad konsekvensen bør være for lærere, hvis de kalder en elev racist eller nazist, hvilket der altså er eksempler på i den nye undersøgelse.
- Jeg mener helt klart, at inspektøren bør skride ind, og i gentagelsestilfælde bør det være fyringsgrund. Psykisk mobning af anden karrakter kan jo hurtigt lede til en afskedigelsessag, så det bør det også i disse tilfælde.
DFU startede sidste år kampagnen Meld din lærer . På hjemmesiden Melddinlaerer.dk kan man få råd om, hvordan man klager over sin underviser, og læse eksempler på unge DFU ere, der har følt sig mobbet i gymnasiet.