Efter flere dages modstridende meldinger fra medlemmer af regeringspartierne om Tyrkiets optagelse i EU kræver Dansk Folkeparti nu klarhed over sagen.
Derfor har DF-formand Pia Kjærsgaard rejste spørgsmålet over for udenrigsminister Per Stig Møller (K) i Folketinget.
Udenrigsministeren har selv sagt, at regeringen arbejder for, at Tyrkiet skal optages i EU, mens flere partimedlemmer er gået imod den holdning - bl.a. tidligere K-formand Bendt Bendtsen, der nu stiller op til Europaparlamentsvalget til juni.
"Hvad kan vælgerne regne med? Hvad mener regeringen? Vi må have en klar holdning meldt ud," siger Pia Kjærsgaard til dr.dk.
Spørgsmålene bliver rejst, når der er spørgetid på onsdag i Folketingssalen.
Senest har Britta Schall Holberg og Eyvind Vesselbo - begge fra Venstre også erklæret sig som modstandere af Tyrkiets optagelse i EU.