»Det er nødvendigt at tage håndfast fat om dem, der ikke selv kan tage sig sammen til at komme op om morgenen og ud og søge et job. Derfor er det positivt, at Københavns Kommune tager sådan et initiativ,« siger DF’s arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted.
Rosen kommer både fra DF. Venstre og Socialdemokraterne i Folketinget, fordi Københavns Kommune har taget alternativt fat om arbejdet med at få kontanthjælpsmodtagere i job.
Om en måneds tid skal arbejdsløse i Københavns mest socialt belastede områder regne med at få besøg af kommunen – hjemmebesøget skal skaffe omkring 12.000 københavnske bistandsklienter i job. Jobpatruljerne vil blandt andet komme på besøg i Mjølnerparken og Tingbjerg, og målet er at få 12.000 bistandsklienter i arbejde inden 2008.