Dansk Folkeparti mener, at det bør være slut med, at private organisationer får til opgave forebygge æresrelaterede konflikter.
Det bør være en offentlig opgave, siger udlændingeordfører Martin Henriksen.
Han har sammen med andre borgerlige politikere forsøgt at standse støtte til organisationen Exitcirklen, der arbejder for at hjælpe kvinder ud af psykisk vold og religiøs og social kontrol.
- Det er så svært at gennemskue de forskellige foreninger. Lad os sige det, som det er: Der er en del, hvor islam er med inde over, siger Martin Henriksen.
Bag Exitcirklen står juridisk rådgiver og debattør Khatera Parwani og religionssociolog og imam Sherin Khankan.
Det er især på grund af sidstnævnte, at Martin Henriksen er betænkelig ved at give offentlig støtte til organisationen.
Til trods for at en styrelse under udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ifølge Berlingske har godkendt Exitcirklens ansøgning om 680.000 kroner.
- Det er fair nok, at pengene går til det her formål. Men så bør det være nogle andre, som løser opgaven, siger Martin Henriksen.
- Det er meget problematisk, at styrelsen ikke har set på, hvilken persongruppe der står bag.
Henriksen har sammen med ordførere fra De Konservative og Venstre forsøgt at få stoppet støtten. Men det har de ikke kunnet få de andre partier bag satspuljen, hvor pengene kommer fra, med på.
- Det, vi er bekymrede for, er, at Sherin Khankan tidligere har haft svært ved at tage afstand fra sharia og stening, siger Martin Henriksen.
- Hun har fået penge til at bekæmpe social kontrol. Men det til trods mener hun, at der er visse funktioner, kvinder ikke kan varetage, når de har menstruation. Så accepterer hun jo selv, at hun som kvinde er underlagt social og religiøs kontrol.
Det er en henvisning til, at Khankan, der er kvindelig imam, ikke kan lede bønnen, mens hun har menstruation. Med hensyn til de andre anklager, har Khankan fastslået over for Berlingske, at hun er imod sharialovgivning.
Men Henriksen er ikke overbevist.
- Der er nogle advarselslamper, der blinker hos os. Det har vi gjort opmærksom på. Og det vil vi gøre igen fremadrettet, siger han.
Den borgerlige kritik af personerne bag Exitcirklen er blevet beskrevet som et regulært karaktermord. Men Martin Henriksen fastholder, at det er en politisk ret, ja faktisk en pligt, at råbe vagt i gevær, hvis man har mistanke om, at offentlige midler bruges forkert.
Det her med, at styrelsen burde have set på personkredsen bag Exitcirklen, da den vurderede ansøgningen, er det noget, der bør gælde alle ansøgere til satspuljemidler fremover?
- Man må forvente, at de folk, der vurderer de her ting, har et minimumskendskab til, hvad der foregår i bestemte miljøer.
- Som et tankeeksperiment: Hvis man vurderer en ansøgning til et projekt om at få unge ud af nynazistiske miljøer, og så Jonni Hansen (tidligere dansk nazileder, red.) har skrevet en fin ansøgning, så skulle man måske lade være med at give midler til projektet.
/ritzau/