En lønkommission vil få de strejkende til at slække på lønkravene, men der bliver ikke nedsat nogen lønkommission før til efteråret, lyder det fra Dansk Folkparti. Det skriver pol.dk.
Det er politikerne på Christiansborg, der i givet fald skal nedsætte en lønkommission, som de strejkende gerne vil have til at kigge på lønforskelle på arbejdsmarkedet.
Partiets arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, mener ikke, at det kan nås under strejken, som foreslået.
- Medmindre de har tænkt sig at konflikte til engang i efteråret, siger Bent Bøgsted.
Udtalelsen får SF til at anklage DF for løftebrud.
- Det er nu, vi som ansvarlige politikere kan gå ind og sende et positivt signal til arbejdsmarkedet, hvor vi anerkender, at den offentlige sektor er udsultet, siger SF s finansordfører, Ole Sohn, der også mener, at Folketinget sagtens kan nå at nedsætte en lønkommission på denne side af sommerferien.
Dansk Folkeparti har tidligere foreslået en lønkommission. Den går partiet stadig ind for, men altså først til efteråret og der skal ikke følge penge med, fastslå Bent Bøgsted.