Kritikken går på politireformen.
Dansk Folkeparti beskylder Lene Espersen for at have givet forligspartierne bag reformen et "skønmalerier" af problemerne, skriver Berlingske Tidende.
Partiets næstformand og formand for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup, er enig i, at der er behov for en modernisering af politiet. Men de store reformgevinster er udeblevet indtil videre, og problemer med politisvigt samt kritik fra borgere og betjente præger billedet.
"Hvis vi var blevet oplyst om alle de negative konsekvenser, havde vi aldrig sagt ja til reformen," siger han.
Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen afviser kritikken. Hun siger til avisen, at hun er skuffet over, at Dansk Folkeparti nu løber fra deres ansvar.
"Det, synes jeg simpelthen bare, er så usympatisk," siger hun.
/Newspaq/