Som en del af nej-partierne til folkeafstemningen om EU-retsforbeholdet 3. december har Dansk Folkeparti med interesse fulgt med i den splid, der ser ud til at være blandt ja-partierne.
Uenigheden i ja-lejren er dukket op, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag i sin tale ved Folketingets åbning garanterede, at hvis Danmark på et tidspunkt skal indgå i EU's fælles asyl- og udlændingepolitik, så kræver det endnu en folkeafstemning.
Den udmelding er ja-partierne Socialdemokraterne og De Konservative enige i, men det er de to øvrige ja-sigere SF og De Radikale ikke.
Det blev slået fast fredag efter et møde blandt ja-partierne hos Løkke i Statsministeriet.
I modsætning til de tre andre ønsker SF og De Radikale på sigt, at Danmark skal indgå i EU's asyl- og udlændingepolitik.
Kenneth Kristensen Berth, DF's EU-ordfører, mener, at det viser en klar splittelse på ja-siden.
- Det understreger, at det er vanskeligt, for ikke at sige umuligt, for statsministeren at komme med sådan en garanti, siger han.
- Det er også interessant, at vi fortsat ikke kan få svar fra statsministeren om, hvad det indbefatter at sige ja til asyl- og udlændingepolitikken i EU. For hvor begynder den egentlig henne?
- Er det ved en dansk accept en permanent omfordelingsmekanisme af flygtninge, eller er det ved noget andet? Det er svært at få svar på. Jeg ved simpelthen ikke, hvad statsministeren mener med asyl- og udlændingepolitikken.
Da Løkke afgav sin garanti, var det med tilføjelsen, at garantien gælder, "indtil solen brænder ud".
Allerede samme dag sagde DF-formand Kristian Thulesen Dahl, at han ikke giver meget for Løkkes garanti.
Løkke, S-formand Mette Frederiksen og K-formand Søren Pape Poulsen garanterer efter fredagens møde, at det aldrig kommer på tale at indgå i EU's fælles asyl- og udlændingepolitik uden en forudgående folkeafstemning.
Ja-partierne, som støttes af Alternativet, ønsker at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, så Danmark selv bestemmer, hvilke dele af EU's retssamarbejde Danmark skal deltage i, og hvilke dele Danmark skal stå udenfor.
Ændringen er blandt andet blevet aktuel, fordi nye regler betyder, at Danmark risikerer at skulle forlade det europæiske politisamarbejde i Europol på grund af retsforbeholdet.
Nej-partierne, som inkluderer DF og Enhedslisten, mener dog, at Danmark selv med et nej kan fortsætte i Europol-samarbejdet via en parallelaftale eller en ny folkeafstemning, der kun handler om Europol.
Desuden er nej-partierne bange for, at et flertal på Christiansborg fremover kan bestemme over Danmarks deltagelse i EU's retspolitik.
/ritzau/