Flygtninge og asylansøgere skal ikke have mulighed for at sagsøge den danske stat, og hvis de skal, og de vinder sagen, skal de ikke have økonomisk kompensation. Det mener Dansk Folkepartis Martin Henriksen.
- Jeg har meget svært ved at forstå, at man kan få sig selv til at lægge sag an imod den danske stat. Danmark har taget imod én og sørget for én. Jeg synes virkelig, at det er utaknemmeligt, siger han til Information.
I sin egenskab af formand for Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg sendte Martin Henriksen i går fire spørgsmål til Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, hvori han blandt andet ville vide, »hvilke muligheder der er for enten helt at afskære eller alternativt begrænse asylansøgeres og/eller flygtninges muligheder for at føre retssager mod den danske stat eller andre offentlige myndigheder eksempelvis ved i visse tilfælde at fjerne muligheden for at søge økonomisk kompensation, således at domstolen fortsat kan dømme, men uden at tildele økonomisk kompensation i tilsvarende sager.«
Baggrunden for spørgsmålene er sagen om et syrisk asylægtepar, der i sidste uge i Københavns Byret fik medhold i, at det var ulovligt, da Inger Støjberg via Udlændingestyrelsen beordrede parret adskilt. De fik hver tilkendt 10.000 kroner i erstatning, og det er både selve sagsanlægget og kompensationen, der er faldet Martin Henriksen for brystet.
Har retten ret?
– Er det ikke fair nok, at de lægger sag an, hvis de føler sig uretfærdigt behandlet?
»I princippet synes jeg, at der skal være forskel på, om man er dansk statsborger, eller om man ikke er dansk statsborger. Du siger, at de er blevet uretfærdigt behandlet. Det synes jeg ikke, at de er. Jeg synes, at de er blevet meget, meget retfærdigt behandlet.
– Nu har de jo rettens ord for, at Støjbergs ordre var ulovlig.
- Ja, det er jo rigtigt. Den dom er der så. Jeg kan så forstå, at Udlændingestyrelsen overvejer, om de vil anke den eller ej, så det går ligesom sin gang. Jeg forholder mig bare til, at man kan få sig selv til at lægge sag an. Og så synes jeg også, at det er interessant at finde ud af, om der har været tilsvarende sager, og hvor mange penge vi bruger på det.
– En af pointerne med en retsstat er vel netop, at alle har de samme muligheder, også asylansøgere og flygtninge?
- Retsstat tager udgangspunkt i nationalstat, og en nationalstat er jo til for det folk, som bor i nationalstaten og har en historisk ret til den nationalstat. Det skal man holde sig for øje. Nu har vi stillet spørgsmålene, og nogle af dem er lidt åbne. Man kan forestille sig en ordning, hvor man kan lægge sag an, men fjerner eller mindsker muligheden for økonomisk kompensation. Så kan retten stadig sige, at noget ikke er i orden. Og så kan man så som enkeltindivid eller som parti gøre op, om man synes, at retten har ret eller ej.
Alle har rettigheder
Ifølge Martin Henriksen kan man også forestille sig, at staten regner på, hvor meget en flygtning eller asylansøger har kostet, og det beløb bliver så til en gæld, som de pågældende flygtninge eller asylansøgere skal betale tilbage, hvis de får opholdstilladelse. Pengene kan staten trække i overførselsindkomst eller løn.
Spørgsmålet er dog, om ikke det er et overgreb, der både strider imod retspraksis og menneskerettighederne.
- Det har Ombudsmanden og så mange andre sagt, at det synes de, det er. Vi er så utroligt venlige herhjemme. Det er nogle gode til at udnytte, blandt andre det pågældende par. Men man kan ikke nyde den fulde pakke af rettigheder, når man ikke er dansk statsborger. Det kan man ikke i dag på en række områder, siger Martin Henriksen.
For Jonas Christoffersen, jurist og direktør for Institut for Menneskerettigheder, er der ingen tvivl:
- Alle mennesker har visse rettigheder, herunder flygtningen, der kommer til Danmark. De har på lige fod med alle andre mulighed for at gå til domstolene, hvis de mener, at deres rettigheder er blevet krænket, og det tror jeg, at en retsstat er bedst tjent med at holde fast i, siger han til Information.
- Flygtninge har færre rettigheder end danske statsborgere, men de rettigheder, de har, skal vi selvfølgelig respektere, og hvis det går galt for os i den proces, må vi også respektere det. Det er noget af det, vi prøver at sige til mennesker, som kommer hertil udefra: I det her land gør vi tingene på en anden måde, end de måske er vant til, blandt andet ved at respektere alles rettigheder.
Information