Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, mødte op med et stort smil og festtale, da Folketinget torsdag vedtog lovforslaget, som gør det muligt for Danmark at bevare adgang til Europols databaser via en særaftale.
DF-ordføreren mener, at ja-partiernes "dommedagsprofeter" er blevet klædt helt af i forløbet op til aftalen.
- Nogle gange skal man gå grueligt meget galt igennem, inden det bliver godt. Det må man også sige, at vi har gjort i denne sag.
- For der var mange dommedagsprofetier om, hvordan det skulle gå lille Danmark i lyset af, at danskerne nu havde formastet sig til at stemme for at beholde retsforbeholdet, siger Kenneth Kristensen Berth.
Han oplister en række afvisninger fra EU og ja-partierne af, at Danmark inden 1. maj 2017 kunne få en aftale om Europol:
- Vi fik at vide, at hvis vi skulle have en mellemstatslig aftale, så ville der gå seks til otte år, inden man fra EU's side var klar med en sådan aftale.
- Senere fik vi at vide, at EU slet ikke ville have tid til at tale med Danmark, fordi briterne havde meldt sig ud af EU. Så kunne danske forhold bestemt ikke komme i anden eller tredje række, men måtte helt ned på bageste række.
- Fra EU meldte man også relativt kontant ud. EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, sagde, at man jo ikke kan være lidt gravid. Men det kunne man så godt alligevel.
- Der var også en EU-præsident, Donald Tusk, der fortalte os alle sammen, at det nok ville blive umuligt at indgå en aftale om Europol. Det gjorde han i forbindelse med et møde med statsminister Lars Løkke Rasmussen.
- Så det er ikke mærkeligt, hvis nogen tænkte, at det går da aldrig godt. Men det gjorde det, siger Kenneth Kristensen Berth i sin tale i Folketinget.
Efter vedtagelsen i Folketingssalen siger Kenneth Kristensen Berth, at ja-partierne har tendens til at "polemisere i helt urimelig grad", når det handler om folkeafstemninger om EU-forhold.
- Forløbet viser, at man ikke skal stole på dommedagsprofetierne fra ja-partierne. Hvis det giver mening at lave en aftale, så laver man en aftale, siger Kenneth Kristensen Berth.
Han mener, at dansk politi er stillet på "fuldstændig samme måde efter 1. maj som før 1. maj". Det er ja-partierne dog ikke enige i. De peger på, at Danmark ikke længere er et fuldgyldigt medlem af Europol.
Det medgiver Kenneth Kristensen Berth, men han mener ikke, at det har nogen reel betydning for politiets arbejde.
- Det betyder, at vi ikke længere kan stemme i Europols bestyrelse. Men det gør man så heller ikke, siger Kenneth Kristensen Berth, der har siger, at Danmark aldrig har haft den afgørende stemme i en afstemning i Europol.
- Jeg kan slet ikke se, at vi skulle sælge det danske retsforbehold til gengæld for, at vi kan stemme i Europols bestyrelse, siger Kenneth Kristensen Berth.
/ritzau/