Dansk Folkeparti synes, det er dybt underligt, men vil alligevel sørge for, at statsministerens og Venstre lever op tl sine valgløfter om ikke at røre ved skatten for boligejerne. Sådan lyder meldingen fra DF's finansordfører, Kristian Thulesen Dahl.
"Sagen er, at vi nu står i den lidt paradoksale sitution, at det er op til Dansk Folkeparti at sikre statsministerens løfter fra valgkampen 2007. Det er en lidt mærkelig situation at stå i, men når nu valgløftet var godt, nemlig, at man ikke skaber usikkerhed om husejernes økonomi, så må vi jo nu forfægte det synspunkt," siger Kristian Thulesen Dahl til Nyhedsbureauet Newspaq.
DF's melding kommer efter, statsminister Anders Fogh Rasmussen(V) tirsdag ved middagstid middag afviser at opstille garantier på baggrund af Skattekommissonens forslag om at nedsætte rentefradragsrettet fra 25 til 33 procent for boligejerne.
Selvom DF mener, det er op til dem at sikre Venstres valgløfter, så vil Thulesen Dahl alligevel ikke udstede nogle ultimative krav inden skatteforhandlingerne, der starter i marts.
"Hvis regeringen lægger et forslag foran os, der ser på rentefradraget, så ser vi på det. Men det er ikke det samme som, at de enkelte husejere kommer ud af det her med problemer," lyder det fra Thulesen Dahl.
Hvornår et forslag til en skattereform ligger færdigt, vil Thulesen Dahl ikke give et bud på, "men det skal gå meget stærkt af hensyn til boligejernes økonomi," understreger han.
"Vi går ind til forhandlingsbordet, og ser, hvad regeringen lægger på bordet," lyder det fra Thulesen Dahl.