Selv om en tidligere psykiatrisk patient har været rask og symptomfri i årevis, hænger diagnosen ved. Som reglerne er i dag, bliver tidligere psykisk syge nemlig ikke erklæret raske.
Det bør laves om, mener SF, der får opbakning fra Dansk Folkeparti.
- Lige såvel som man kan blive rask efter en kræftsygdom, skal man også kunne erklæres rask og fri for sin psykiske sygdom, siger psykiatriordfører Liselott Blixt (DF).
Som reglerne er i dag, følger den psykiatriske diagnose en resten af livet, påpeger Blixt. Det betyder blandt andet, at der er nogle stillinger, som tidligere psykisk syge ikke kan få.
SF's forslag skal diskuteres i Folketinget torsdag.
Liselott Blixt håber, at det kan føre til, at Folketinget finder ud af, hvordan det er muligt at løse problemerne for folk, der har haft en psykiatrisk diagnose, men er blevet raske.
- Det er vigtigt, at man kan komme videre i livet, efter at man har haft en svær periode, siger Liselott Blixt.
Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, er ifølge Kristeligt Dagblad skeptisk over for forslaget.
- En raskmelding er ikke et begreb, man hidtil har brugt i sundhedsvæsnet, uanset om man lider af en psykisk eller en fysisk sygdom, siger hun til avisen.
Heitmann advarer mod at rette i patientjournaler. I stedet bør man kunne erklæres symptomfri, mener hun.
SF's psykiatriordfører, Trine Torp, understreger over for Ritzau, at hun ikke har lagt sig fast på, hvordan patienterne rent teknisk skal blive fri for at bære rundt på diagnoser for sygdomme, de ikke længere lider af.
- Vi er åbne over for at finde en løsning, der passer ind i, hvordan systemet er indrettet. Det her handler om at gøre op med forskelsbehandling og stigmatisering, siger hun.
En ny analyse fra KL's ugebrev Momentum viser, at antallet af psykiatriske diagnoser er steget med 22 procent på bare fem år. Det er især angst, depression og bipolare lidelser, der fylder.
I alt har 242.000 danskere over 18 år en diagnose mod 198.100 i 2013, oplyser Momentum.
/ritzau/