Der er god grund til at løbe krydderihylden igennem og se om den gemmer på en særlig version af spidskommen.
Fødevarestyrelsen har netop tilbagekaldt et parti stødt spidskommen, der er produceret af firmaet Desi Mart APS.
I krydderiet er der fundet et for højt indhold af såkaldte pyrrolizidinalkaloider.
– Indtag af krydderier med et højt indhold af pyrrolizidinalkaloider over en periode er mistænkt for at kunne give anledning til leverskader samt at være kræftfremkaldende, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Stødt spidskommen fra Desi Mart APS kommer i denne emballage. Foto: Fødevarestyrelsen
Derfor råder Fødevarestyrelsen nu forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kassere det.
Krydderiet er solgt i specialbutikker på Sjælland i en pose på 100 gram med bedst før dato i marts 2022.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.