En 55-årig privatdetektiv kan godt lægge luppen på hylden de næste to år. Han er blevet frakendt retten til at arbejde som detektiv i to år, skriver Dr.dk.
Detektiven har systematisk og ulovligt fået oplysninger fra det centrale kriminalregister ved at presse en bekendt i politiet. Nogle af oplysningerne solgte han til sine kunder, mens han gav andre videre til detektivkollegaer.
Ved flere lejligheder pressede detektiven politiassistenten, som arbejder på Bornholm, til at udlevere de særlige oplysninger. Privatdetektiven har tidligere været formand for detektivernes brancheforening og har også været ansat ved politiet i 16 år, før han kastede sig ud i en beskæftigelse som privatdetektiv.
Ud over at få frakendt retten til at praktisere som detektiv i to fik den 55-årige 30 dages fængsel, som dog blev gjort betinget på grund af, at han har dårligt helbred.