Der er pludselig blevet god plads på landets asylcentre. Antallet af beboere er nemlig de seneste måneder styrtdykket, skriver Politiken.
Siden september af antallet af beboere, der bor på centrene, mens de venter på, at deres asylsag behandles, faldet med 900 personer.
I dag bor der omkring 5.300 personer på asylcentre. I september var tallet 6.246 personer.
På Dansk Røde Kors' asylcentre mærker man tydeligt udviklingen:
- På vores modtagecenter, Sandholm, er belægningen historisk lav. Det skyldes blandt andet hurtigere sagsbehandlingstid og at hovedparten af de syriske flygtninge får hurtigt asyl og derved ikke opholder sig på centrene særligt længe, siger Dansk Røde Kors' asylchef, Anne la Cour til Politiken.
Fremover vil centrene bliver yderligere affolket, vurderer Udlændingestyrelsen overfor Politiken.